Bo i Storvorde

Tofthøjen ligger skønt placeret i Storvorde med kun 20 minutters kørsel til Aalborg Centrum (14 km). Med et stærkt foreningsliv og mange faciliteter er byen en oplagt mulighed for et skøn fremtidigt hjem for både børnefamilien og par, hvor børnene måske er fløjet fra reden. 

 

Med Storvorde-Sejlflod Børnehave og Tofthøjskolen i gåafstand bliver det ikke nemmere, når børnene skal bringes og hentes. Byen lægger desuden stor vægt på sport og foreningslivet er stærkt. Der er for eksempel anlagt en stor BMX-bane og udendørs tennisbaner. Storvorde Sejlflod Stadion rummer flere fodboldbaner og mulighed for blandt andet 100 meter løb. Båndbyhallen afholder desuden ofte arrangementer og stævner indenfor både håndbold, indendørs fodbold, gymnastik og badminton. 

 

Indkøbsmulighederne er helt i top – der ligger nemlig en stor REMA1000 få hundrede meter fra Tofthøjen, og når det hele skal være lidt nemt, er der mulighed for at bestille take away fra for eksempel Storvordes lokale pizzaria. 

Derudover kan der desuden nævnes Storvorde Bibliotek, der er en del af Aalborg Bibliotekerne, plejehjemmet Storvorde Plejecenter og den smukke Storvorde Kirke. Der er ca. 10 km til nærmeste motorvejstilkørsel og under 10 minutters kørsel til det nye Supersygehus. 

Bestil salgsmateriale

 

Masser af fede naturoplevelser næsten lige i baghaven

Storvorde ligger i naturskønne omgivelser tæt på både skov og mose, Limfjorden og store enge så langt øjet rækker. En lille køretur derfra kan du – som det eneste sted i Danmark – opleve vilde elge og vildsvin i naturreservatet Lille Vildmose.

 

Både Dokkedal Strand og Egense Strand er et besøg værd på varme sommerdage og fra Egense kan du tage den lille færge over fjorden til Hals. Lidt tættere på ligger Mou Lystbådehavn med bådpladser, klubhus og fine badefaciliteter. 

 

Byggegrundene på Tofthøjen er udstykket på en stigning i landskabet, der skråner ned mod Limfjorden, hvilket betyder, at du får en helt fantastisk udsigt over både fjorden, skov og massevis af smukke enge.

 

En skøn by i rivende udvikling

Storvorde har de seneste år gennemgået en stor udvikling – mange nye boligkvarterer er kommet til og byen bugner med smukke nybyggede villaer. Byen er vokset sammen med nabobyen Sejlflod og rummer i skrivende stund 3400 indbyggere og deler nu Storvorde Sejlflod Station og Båndbyhallen. 

Mange børnefamilier vælger byen på baggrund af dens størrelse kombineret med den korte afstand ind til Aalborg. Byens kontinuerlige vækst sikrer, at der fortsat vil komme endnu flere faciliteter, indkøbsmuligheder og sociale fællesskaber i Storvorde.  

 

Den store vækst i Storvorde/Sejlflod har medført, at der er januar 2020 blev planlagt en områdefornyelse af Storvorde midtby. Denne skal skabe en ny, forbedret  og attraktiv bymidte, samt sikre byens fortsatte vækst. Der vil blandt andet blive lavet indbydende, uformelle udendørs mødesteder for byens borgere, der skal skabe endnu mere hygge og liv i bymidten. 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Grundejer EFH Invest ApS